Aarhusregionen

Hylkegaard

Hylkegård er som taget ud af en Morten Korch-film og byder på mange oplevelser. Ved gården i Voldby er anlagt en vinmark med 1400 stokke af hvidvinsdruen Solaris. Med årene er der fine hvidvine i vente.

I gårdbutikken finder I udover gårdens egne produkter et bredt udvalg af vine fra Frankrig, Italien og Tyskland, specialolier, eddiker og sennep fra blandt andet Frankrig og Østrig.

De rå omgivelser i den gamle lade danner rammen om gårdens galleri med moderne dansk kunst.

Gårdbutikken og galleriet er åben for alle.

#hylkegaard #visitdjursland #visitaarhusregionen